Mindster Manifestet


I en verden, der ændrer sig hurtigere, end erfaring kan følge med, er det vores måde at tænke på, der skaber værdi. Udvikling handler ikke om at mestre én sandhed, men om at opsøge de spørgsmål, der gør os klogere. Fremdrift er et fælles eksperiment og erfaring et andet ord for investeret nysgerrighed. For læring stopper ikke ved svaret, men starter ved spørgsmålet. For os er erfaring ikke et hierarki. Det er en proces. En fælles, levende måde at forstå verden på.

Vi udvikler software ved at udfordre idéer, vaner og hinanden. For vi ved, at verdens bedste løsninger opstår i fællesskaber fyldt med nysgerrighed og modsatrettede perspektiver.

Vi er IT Minds. Men mange kalder os bare Mindsters. Kær nørd har mange navne. Hos os er der ingen kasser, du skal presse dig ned i. For udvikling sker, når vi tager hinandens forskelligheder alvorligt og forstyrrer hinanden konstruktivt. Det er sådan, Mindster-ånden lever: Når én af os stiller lige dét irriterende spørgsmål, der får resten til at tænke længere, dybere, skarpere. Prøv det.

Hos os betyder din måde at være på mere end din titel, din alder eller hvor spidse dine sko eller albuer er (medmindre vi skærer os på dem). Vi tror ikke på, at kompetence skal måles i år, men i indsigt, kontekst, modet til at lære nyt og evnen til at løse udfordringer.

Vi er hjem for fantastiske mennesker, fantastiske teknologiske opfindelser og smukke kontraster. Hos os bor senioritet og nysgerrighed side om side. Professionalismen vokser sammen med humoren. Vi tager arbejdet meget seriøst — og os selv? Ikke alt for meget.

Hos os er fællesskab ikke en aktivitet — det er en drivkraft. Vi spiller, konkurrerer, griner højt og skruer lige så meget op for musikken som for ambitionerne.

Du kender os måske også som dem med alle talenterne. Og dét har vi. I flertal. Men vi er også vokset. Modnet. Skærpet. Er du ikke? Og imens har vi udviklet teknologi for nogle af verdens sejeste virksomheder og mennesker. Måske har du allerede mødt os uden at vide det: I din Corona-app, i dine allerførste Apple Pay-integrationer, i din tog-app. Vores aftryk findes dér, hvor samarbejde og dyb teknisk dedikation skaber fremdrift.

Vi er måske ikke som de konsulenter, du er vant til. Selvfølgelig ikke. For vi er jo Mindsters: Hele mennesker med dyb teknisk forståelse og lyst til at dele den. Med dig. Vi bygger relationer og løsninger. Vi tror på, at fællesskab og faglighed forstærker hinanden — og at man godt må larme lidt, når man flytter noget vigtigt.

Vi er dine konstruktivt irriterende medspillere. Din tech-afdelings nørdede venner. Din CTO's CTO. Svaret på både dine fejlsider — og de sider, du ikke ved, du mangler endnu.

Og det bedste? Du må gerne være med. Faktisk helst. For de bedste idéer kommer altid med nye perspektiver. Hjem er, hvor hjertet er. Og hjernerne. Og evnen til at tænke forskelligt.

Vi er Mindsters. Just think. Just ask. Just code.

Kontakt os

IT Minds A/S
CVR: 45820629
Ankersgade 12D, 8000 Aarhus C
Gammel Mønt 4 4. 1117 København K
Mandag til fredag
08.00-16.00
Email: contact@it-minds.dk
Telefon: +4571992888
Læs mere om vores politikker her — herunder privatliv, sikkerhed og ansvar.