Symmetric har brugt IT Minds til at udvikle en applikation, der digitaliserer og effektiviserer arbejdsgange for medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og landets plejecentre.
Symmetric og IT Minds vandt et udbud om at udvikle en applikation, der digitaliserer og effektiviserer arbejdsgange for medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og landets plejecentre.
En vigtig del af Sundhedspersonalets arbejde i både kommuner og regioner er at opspore forskellige sygdomstegn, herunder funktionsnedsættelse og demens, tidligt og korrekt. For at kunne gøre dette bedst muligt, kræver det at det gøres konsekvent og med referencepunkter, så man kan følge en udvikling. Denne kontrol blev foretaget med udgangspunkt i nogle udviklede tests, som den enkelte sundheds- medarbejder skulle foretage på papir, herefter lægge ind i en fysisk journal og evt. senere indskrive i den digitale journal.
Det er en proces, der lå et stort ressource og fejloptimeringspotentiale i, hvis det kan gøres digitalt. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening udbød derfor opgaven, som blev vundet af Symmetric, et konsulentfirma med hovedsæde i København, der arbejder med arbejdsgangsoptimering, evaluering og digitalisering i sundhedssektoren. Symmetric fik, sammen med IT Minds, til opgave at udvikle en applikation til både smartphones og tablets for KL og Danske Regioner.
Efter at have analyseret behovsgrundlaget i tæt samarbejde med KL, finspecificerede Symmetric et opgaveoplæg til en app, der digitaliserer de ellers meget papirtunge arbejdsgange omkring opsporing og opfølgning på specielt ældres sundhedstilstand. Man valgte at udvikle en cross-platform app, da sundheds- personalet allerede bruger smartphones og tablets i deres arbejde.
Med den nye applikation bliver sundhedspersonalet guidet igennem en meget mere intuitiv opfølgning af borgeren. De får herudover mulighed for at se tidligere registreringer, og hermed skabes et overblik over borgerens udvikling. Arbejdsgangene for medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og landets plejecentre er således både blevet digitaliserede og effektiviserede, ligesom der blev skabt et bedre samarbejde på tværs af kommuner og regioner.
Hos IT Minds spotter og tiltrækker vi de bedste softwaretalenter, og opbygger deres personlige og professionelle profil til at arbejde som it-konsulenter. For vores samarbejdspartnere betyder det, at de får innovative it-konsulenter, som er stærke i de nyeste teknologier og frameworks på fleksible aftaler. Hvad end det er webapplikationer, databaseløsninger, integrationsarbejde, mobilapplikationer, machine learning, internet of things eller digitaliseringsprojekter, så har vi de rette talenter til jer. Vi leverer it-konsulenter på timebasis eller udvikler it-projekter for alt fra halvdelen af Danmarks C20, Ministerier og kommuner til den lille softwarevirksomhed.