Frederiksberg Kommunes vækst betød, at der var brug for en brugervenlig og forretningsunderstøttende løsning til at effektivisere interne arbejdsgange i forbindelse med at servicere borgerne på bedste vis.
Frederiksberg Kommunes vækst betød, at der var brug for en brugervenlig og forretningsunderstøttende løsning til at effektivisere interne arbejdsgange i forbindelse med at servicere borgerne på bedste vis.
Frederiksberg Kommunes vækst, og især borgernes aldersfordeling, betød at der er en kontinuerligt stor efterspørgsel efter daginstitutioner, skoler og plejehjem, og dermed et databasesystem, der vedligeholder og bogfører autorisationer på en simpel og brugervenlig måde. Tiden var løbet fra det foregående system, som ifølge brugerne var stort og besværligt at sætte sig ind i. Der var mange brugere af systemet, som alle spildte unødigt tid, og derfor ønskede Frederiksberg Kommune at implementere et mere brugervenligt system.
En stigende kompleksitet i it-landskabet kombineret med, at et stigende antal medarbejdere har brug for adgang til it-systemer for at servicere borgerne på bedste vis, betød, at der var brug for et databasesystem med et simpelt layout, der gør det nemt for kommunens autoriserede medarbejdere at oprette brugere/autorisationer og ændre i disse. Samtidig ønskede Frederiksberg Kommune at sikre, at der altid er fuld transparens og overblik over medarbejdernes adgange til de forskellige it-systemer.
Frederiksberg Kommune havde, forinden samarbejdet med IT Minds, overvejet en række standard systemer, men uden at nogle af disse kunne imødekomme kommunens behov. Kommunen indgik derfor et samarbejde med IT Minds, hvor to konsulenter udarbejdede et løsningsforslag i tæt samarbejde med brugerne. Denne løsning, gav kommunen et brugervenligt system, samtidig med at omkostningsniveauet blev holdt nede.
Med det nye databasesystem kan det autoriserede personale bogføre og vedligeholde de data, der er relevante for deres område. Personalet behøver derfor ikke længere arbejde med det bagvedliggende system, hvilket har både lettet og effektiviseret deres arbejdsgange. Derudover har IT Minds’ konsulenter lavet en række integrationer med eksisterende systemer.
Hos IT Minds spotter og tiltrækker vi de bedste softwaretalenter, og opbygger deres personlige og professionelle profil til at arbejde som it-konsulenter. For vores samarbejdspartnere betyder det, at de får innovative it-konsulenter, som er stærke i de nyeste teknologier og frameworks på fleksible aftaler. Hvad end det er webapplikationer, databaseløsninger, integrationsarbejde, mobilapplikationer, machine learning, internet of things eller digitaliseringsprojekter, så har vi de rette talenter til jer. Vi leverer it-konsulenter på timebasis eller udvikler it-projekter for alt fra halvdelen af Danmarks C20, Ministerier og kommuner til den lille softwarevirksomhed.